workshops

Workshops og andre ydelser

Vi kan hjælpe med lidt af hvert når det kommer til spilbaseret læring og digital kreativitet. Her kan du se eksempler på vores workshops og foredrag – vi udvikler selvfølgelig også skræddersyede arrangementer. Bare giv os et kald – så finder vi ud af hvad der passer til jer.


Lærerworkshop: Kom i gang med spilproduktion i skolen

Vil du lave spil sammen med dine elever, men er i tvivl om hvad der skal til? I denne workshop får I grundlæggende viden om spilanalyse og spildesign, og I bliver hjulpet i gang med at køre jeres egne spilforløb.

3 timer, op til 30 deltagere. Både egnet for lærere og pædagoger. I denne workshop kommer vi godt omkring de gratis læremidler i Spilværktøjskassen.


Skoleforløb: 1 dags spilmaraton

Tidspres er fantastisk, når kreativiteten skal sparkes i gang! I dette forløb kommer en spilværker ud til jer, og sammen med lærerteamet føres eleverne hele vejen fra idé til spilbar prototype – på en enkelt dag!

2 timers planlægningsmøde.
7 timers facilitering af spilforløb, i samarbejde med elevernes lærere.
1 times evalueringsmøde.


Lærerworkshop: Design og 21st Century Skills

Hvordan kan man bruge designtænkning i folkeskolen? I denne workshop introduceres I til den iterative designproces og de planlægningsværktøjer, der kan hjælpe jeres elever med at navigere i processen.

3 timer, op til 30 deltagere. Både egnet for lærere og pædagoger. I denne workshop bruger vi udvalgte læremidler fra Spilværktøjskassen.